8 ting, der er gode at vide om tiden efter fødslen

Efter fødslendecember 18, 2022
Barselstiden

Nanna Teglbjærg

Nanna Teglbjærg

Jordemoder

Nanna er privatpraktiserende jordemoder og er til dagligt en del af behandlerteamet hos Silkeborg Osteopati. Hun behandler og støtter gravide før og efter fødslen på vej mod at få det forældreskab, de drømmer om.

Dbp Bjorengklinik Farvet Baggrund

  1. Barnet er født.. Nej, hvad nu? Moderkagen?

Normalt fødes moderkagen inden for 15 min. efter barnet. Den er helt blød og fylder derfor ikke på samme måde som dit barn.

  1. Du bløder en del efter en fødsel

Det er normalt at bløde svarende til kraftig menstruation de første par døgn. Der kan komme enkelte koagler/blodklumper på størrelse med et hønseæg. 

Nogle bløder op til 8 uger efter fødslen, men vigtigst er, at den er aftagende og skifter fra at være frisk rød blødning, til brunt og herefter hvidt barselsflåd

  1. Flere veer? Hvorfor?

Livmoderen fortsætter med at lave sammentrækninger, for at du skal bløde mindre. Smart ikk’? Det du mærker er efterveer. De kommer typisk i forbindelse med amning, da de udløses ved oxytocin. Tag fast smertestillende, hvis du kan tåle det og brug en god varmepude. Ofte aftager efterveerne i løbet af den første uge.

  1. Kærlighed ved første blik, eller?

I et svuptag ligger baby på din mave. Hold da op. Du skal lige lande over din store præstation og kan det nu passe, at det er din/jeres baby? 

Det er helt okay, hvis du har brug for tid til at vende dig til tanken og lære dit barn at kende. Kærligheden til dit barn skal nok vokse i takt med, at I lærer hinanden at kende.

  1. Hvor stor din mave er, selvom du har født

Jo, du kan sagtens ligne, at du er gravid i 6. Måned. Det tager tid for mavens hud og muskler at trække sig sammen og vid, at det er helt normalt.

  1. Det svier at tisse

Uanset, om du er bristet eller ej, kan det svie og gøre ondt, når du tisser i op til 1-2 uger efter fødslen.

Brug en skylleflaske med lunkent vand eller en bruser i mens du tisser.

  1. Du kan associere den første afføring efter fødslen med pressefasen

Du har lige presset et barn ud, som har trykket på nerverne i din endetarm. Kroppen husker og for nogle kan den lette pressetrang ved toiletbesøget hurtig bringe dem tilbage til fødslen. Vid, at det er okay, giv helt slip og giv dig god tid. Sørg for at holde maven lind (også op til fødslen) og vid, at din bristning sagtens kan holde.

  1. Amning kan være utrolig svært

Når du skal amme, er det godt at vide, at det er noget både du og dit barn skal lære. Barnet har medfødte reflekser, men skal oftest have lidt starthjælp. 

De den første uge som en træningslejr, hvor I skal lære det. Amning er en process og det er normalt at opleve forskellige udfordringer undervejs. Søg hjælp, hvis I er udfordret.

Har du brug for at føle dig mere forberedt? Book en jordemodertid og bliv klar på tiden efter fødslen.

Har du lyst til at læse mere?